Sensommertur til dejlige Ærø

Fredag d. 18. sep. Kl. 11.00 er der afgang fra

Slotsherrensvej 205 & 207. 2610 Rødovre og fra Bymidten 18 b, 4050 Skibby kl.12.30.

Efter endt opsamling kører vi mod Svendborg hvor vi skal have færgen, som tager os på en smuk sejltur gennem Svendborgsund og forbi flere småøer. Herfra kører vi til Ærø Hotel v/ Marstal, hvor vi tjekker ind.

Kl. 18.30-20.00 venter der os en stor klassisk aftenbuffet og ca. kl. 20.00 – 22.00 er der mulighed for at deltage i en vægtertur i Ærøskøbing.

Lørdag d. 19. sep. Morgenbuffet på hotellet. Fra kl. 09.00-14.00. skal vi på rundtur på øen med lokal guide og flere stop undervejs,

Frokost og besøg på Rise Bryggeri med smagning, hvorefter vi kører tilbage til hotellet hvor der venter os Ærø pandekager og kaffe kl. 15.00.

Om aftenen er der stor buffet med underholdning og musik inkl. 3 timers fri bar (husets vin, øl og vand).


Søndag d. 20. sep. Morgenbuffet på hotellet. Herefter tjekker vi ud og turen går til Marstal Kirke og Søfarts Museet med lokal guide. Herfra kører vi til Ærøskøbing hvor der er lidt tid på egen hånd, inden vi skal med færgen kl. 14.35.

Vi forventer ankomst til Skibby ca. kl. 19.00 og Rødovre ca. kl. 20.30.
Det bliver 3 dage med masser af oplevelser og rundt til nogle af de mange seværdigheder på øen. Små som store. Vi kommer naturligvis også forbi de unikke badehuse som findes omkring Marstal og Ærøskøbing og hører mere om historien bag.

Grundprisen er 2895 kr. og inkluderer:
Kørsel i luksusbus under hele rejsen, Bro- og færgebilletter mm. Lokal guide på Ærø under buskørsel på øen lørdag og søndag. 2 overnatninger på Ærø hotel v/Marstal, 2 x morgenmadsbuffet, 2 x aftensbuffet (excl. drikkevarer). Dog lørdag aften inkl. øl, vin & vand under maden, samt musik og dans på hotellet. 3 stk. Smørrebrød på færgen mod Svendborg, entré mm. ved de forskellige besøg på Ærø.


Ekstra tilkøb til turen:

Enkeltværelse på hotellet 400 kr for 2 nætter. Vægtertur i Ærøskøbing fredag 50 Kr. Besøg på Riise Bryggeri m/smagning og frokost 175 Kr.


Ring & Book din tur på 22 700 409 eller send en mail til. fjordrejser@gmail.com Ved tilmelding betales et depositum på 700 kr. Restbeløbet betales senest d. 3 aug. 2020 Gælder ved min. 35 personer. Tillæg ved færre. Ret til ændringer forbeholdes.