Fanø, Mandø, Rømø og Sild 20-23 april 2020

4 dage i Sønderjylland med helpension.

Fanø, Rømø, Sild og Mandø

Mandag d 20 april – Torsdag d 23 april 2020

Med afgang fra Hovedgaden 25. 4050 Skibby kører vi mandag d 20 april 2020 kl. 7.00 til Esbjerg og derfra videre til Fanø, hvor vi starter med en 2-retters middag på Restaurant Ambassaden og derefter 2 timers guidet rundtur og tid på egen hånd. Tilbage på fastlandet bliver vi indlogeret på Hotel Ballumhus. Byvej 66. 6261 Bredebro. Aftensmad på hotellet.

Tirsdag d 21 april. Efter morgenmaden kører vi til Rømø og derfra med færgen til Sild.       

På færgen får vi en let frokost ombord og på Sild en guidet rundtur incl kaffe og kage. Vi skal med biltoget retur til Niebüll og derfra til hotellet og aftensmaden.

Onsdag d 22 april. Efter morgenmaden kører vi til Ribe, hvorfra vi skal med traktorbussen til Mandø med bla. guidet rundtur og 2-retters menu på Mandø Kro. Aftensmad på hotellet.

Torsdag d 23 april. Efter morgenmad og tjek-ud på hotellet bliver der mulighed for grænsehandel, inden vi skal besøge Højer Pølser i Højer og derefter spise frokost på Schackenborg Slotskro. På vej hjemover besøger vi Toobuys Torv i Bredebro, hvor der bliver mulighed for at handle i ECCOs outletbutik med yderligere 10 % rabat. Her får vi også kaffe og kage. Med et enkelt stop (måske to) henover Fyn vil vi være i Skibby ca kl 20.

Opholdet på Ballumhus er med ½ pension. Derudover er frokost mandag, tirsdag, onsdag og torsdag også incl i rejsens pris, samt kaffe og kage tirsdag og torsdag.                

Drikkevarer alle dage er for egen regning.

Pris kr 3810,-. Tillæg for eneværelse kr 600,-

Depositum på kr 700,- skal betales ved bestilling af rejsen.

Ring på 22 700 409 og book din tur eller send en mail til fjordrejser@gmail.com